Renovering af lejlighed? Husk miljøscreening før du går i gang

Står du foran at skulle renovere din lejlighed – uanset om det er badeværelset, køkkenet eller en større ombygning af hele boligen – er der en vigtig lovpligtig opgave, mange overser: miljøscreening. Reglerne har eksisteret siden 2013, men bliver stadig glemt af mange private boligejere og andelshavere, som først opdager kravet, når håndværkerne allerede er i gang.

I denne artikel gennemgår vi, hvornår du som ejer eller andelshaver skal have foretaget en miljøscreening, hvilke stoffer der undersøges for, og hvad du risikerer, hvis du springer det over.

Hvad er en miljøscreening?

En miljøscreening er en indledende undersøgelse af, om en bygning eller de dele af bygningen, der skal renoveres, kan indeholde miljøfarlige stoffer som PCB, asbest, tungmetaller eller klorerede paraffiner. Screeningen tager typisk udgangspunkt i bygningens alder, byggeår og renoveringshistorik, ofte suppleret med en visuel gennemgang og stikprøver af udvalgte materialer.

Viser screeningen, at der er risiko for forekomst af farlige stoffer, skal der efterfølgende laves en egentlig miljøkortlægning, hvor der udtages fysiske materialeprøver, som analyseres på et akkrediteret laboratorium.

Hvornår er miljøscreening lovpligtig ved lejlighedsrenovering?

Kravet fremgår af bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (senest BEK nr. 496 af 2024). Reglerne gælder for både private, andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhverv, og de dækker som udgangspunkt alle renoverings-, ombygnings- og nedrivningsarbejder – bortset fra nybyggeri.

Konkret skal du have foretaget en miljøscreening, hvis:

• Renoveringen forventes at give mere end 1 ton byggeaffald – uanset lejlighedens størrelse.
• Der skal udskiftes termoruder, som kan være fremstillet i perioden 1950-1977, uanset affaldsmængden. Her er der risiko for PCB-holdig fugemasse omkring ruderne.
• Der rives ned eller ombygges bærende konstruktioner, vægge, gulve eller lofter i ældre etageejendomme, hvor der historisk er brugt problematiske materialer.

Det tidligere krav om screening ved arbejder over 10 m² er bortfaldet, så det i dag primært er affaldsmængden (1 ton) og alderskriteriet for vinduer, der afgør, om screeningspligten udløses. I praksis betyder det, at selv en badeværelsesrenovering med udskiftning af fliser, klinker og rørføring i en ældre lejlighed sagtens kan udløse kravet.

Hvilke stoffer bliver der screenet for?

Ældre etageejendomme – særligt dem opført eller renoveret mellem 1950 og 1990 – kan indeholde en række sundheds- og miljøskadelige stoffer, blandt andet:

• PCB i fugemasse, maling, gulvbelægninger og ventilationskanaler, primært i bygninger fra 1950-1977.
• Asbest i fliseklæb, loftplader, rørisolering og gulvbelægning, ofte anvendt frem til slutningen af 1980'erne.
• Tungmetaller (bly m.fl.) i ældre maling og installationer.
• Klorerede paraffiner i nyere elastiske fugematerialer og gulvbelægninger.

Fordi disse stoffer sjældent kan ses eller lugtes, er det netop formålet med screeningen at afdække risikoen, før arbejdet går i gang – og dermed undgå at håndværkere eller beboere utilsigtet udsættes for farlige stoffer.

Hvem har ansvaret – dig eller boligforeningen?

Det er altid bygherren, der har det juridiske ansvar for, at reglerne overholdes. Ved renovering af en ejerlejlighed er det som regel dig som ejer, der er bygherre. Bor du i en andelsbolig, kan det være en god idé at afklare med andelsboligforeningens bestyrelse, hvordan ansvar og eventuelle fælles krav håndteres, særligt hvis renoveringen berører bygningsdele, der er fælleseje.

Du må gerne overlade selve screeningen og den praktiske håndtering til en rådgiver, et miljøfirma eller din entreprenør – men ansvaret for, at loven overholdes, ligger stadig hos dig som bygherre.

Sådan foregår processen i praksis

1. Miljøscreening – en fagperson gennemgår bygningens historik og de berørte bygningsdele for at vurdere risikoen for farlige stoffer.
2. Miljøkortlægning (hvis relevant) – der udtages materialeprøver, som analyseres på et laboratorium, og resultaterne samles i en rapport, der klassificerer affaldet som rent, forurenet eller farligt.
3. Anmeldelse til kommunen – byggearbejdet og det forventede affald skal anmeldes til kommunen, typisk senest 14 dage før arbejdet går i gang. Her er en professionel miljøscreening med til at sikre, at anmeldelsen er korrekt og fyldestgørende.
4. Korrekt håndtering og bortskaffelse – farligt affald skal sorteres fra og bortskaffes efter kommunens anvisninger.

Da byggeaffald fra renoveringer også skal anmeldes særskilt, er det en god idé at koordinere miljøscreeningen med jeres affaldsanmeldelse, så I undgår forsinkelser i projektet.

Hvis renoveringen omfatter nedrivning af større bygningsdele – for eksempel bærende vægge – bør I desuden undersøge, om der er behov for en nedrivningstilladelse, inden arbejdet igangsættes.

Hvad sker der, hvis du springer miljøscreeningen over?

Undlader du at få foretaget miljøscreening, anmelde affaldet korrekt eller bortskaffe farligt affald efter reglerne, risikerer du bøder og kan opleve, at projektet bliver forsinket eller stoppet undervejs. Opdager håndværkerne farlige stoffer midt i en renovering, uden at det var forventet, kan det desuden give uforudsete ekstraudgifter til akut miljøsanering og forsinkelser i byggeprocessen.

Det er derfor både en juridisk og økonomisk god idé at få lavet screeningen, før renoveringen går i gang – ikke efter.

Få styr på miljøscreeningen, før I går i gang

Hos NemScreening hjælper vi private boligejere, andelshavere og ejerforeninger med at komme godt og sikkert i gang med lejlighedsrenoveringen. Vi står for miljøscreeningen, rådgiver om eventuel kortlægning, og sørger for, at anmeldelser til kommunen bliver håndteret korrekt – så I kan fokusere på selve renoveringen uden bekymringer om overraskelser undervejs.

Er I i tvivl om, hvorvidt jeres konkrete renoveringsprojekt kræver miljøscreening, er I altid velkomne til at kontakte os for en uforpligtende vurdering.

Ofte stillede spørgsmål