PCB i fuger: Sådan opdager og håndterer du det korrekt

Mange danske bygninger fra midten af det 20. århundrede indeholder PCB i deres fuger – ofte uden at ejeren aner det. Stoffet blev brugt, fordi det gjorde fugemasser holdbare, elastiske og brandhæmmende, men i dag ved vi, at PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Derfor er det lovpligtigt at undersøge for stoffet, før du renoverer eller river ned.

I denne artikel gennemgår vi, hvad PCB i fuger egentlig er, hvorfor det er farligt, hvilke regler der gælder, og hvordan du finder ud af, om det er relevant for netop din bygning.

Hvad er PCB, og hvorfor findes det i fuger?

PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe industrielt fremstillede klorforbindelser, der blev udviklet i 1920'erne. Stoffet blev brugt i byggesektoren, fordi det gjorde elastiske fugeprodukter mere holdbare og modstandsdygtige.

I perioden 1950-1977 blev PCB-holdige fugemasser typisk anvendt til:

• Fuger omkring vinduer og døre – både indvendigt og udvendigt
• Bygningsfuger mellem betonelementer
• Dilatationsfuger og samlinger omkring facadeplader
• Fuger ved balkoner
• Fuger i vådrum og omkring termoruder

Nogle af de PCB-holdige fugemasser, der blev solgt i Danmark, kunne indeholde helt op til 20-40 % PCB. Der er tale om et såkaldt persistent stof, hvilket betyder, at det ikke nedbrydes let, men i stedet ophobes i naturen samt i dyr og mennesker.

Hvor stor er risikoen for, at din bygning er ramt?

Risikoen er betydeligt større, end mange forestiller sig. En kortlægning fra den daværende Miljø- og Energistyrelse i 2013 viste, at over 75 % af de undersøgte bygninger fra perioden indeholdt PCB – i etageejendomme helt op til 90 %, mens tallet for en- og tofamiliehuse lå på 73 %. Det er dog kun en mindre andel af de ramte bygninger, som reelt afgiver PCB til indeklimaet i koncentrationer over grænseværdierne.

Er din bygning opført, ombygget eller renoveret mellem 1950 og 1977, bør du derfor gå ud fra, at der kan være PCB til stede – også selvom det ikke er synligt med det blotte øje.

Sundhedsrisici ved PCB

PCB er kræftfremkaldende og kan derudover påvirke immunsystemet, skjoldbruskkirtlen og leveren samt øge risikoen for diabetes. Stoffet optages primært gennem indånding af støv og dampe eller via fødevarer, og fordi det ophobes i kroppen over tid, kan selv lave, længerevarende eksponeringer udgøre en risiko.

Det er derfor afgørende, at PCB-holdige fuger ikke fjernes eller forstyrres uden korrekt forberedelse, afskærmning og værnemidler.

Hvad siger loven?

Siden 1. januar 2013 har alle bygherrer – også private boligejere – haft pligt til at screene for PCB, før der igangsættes renovering eller nedrivning af bygninger opført i perioden 1950-1977. Kravet gælder også, hvis du skal udskifte ældre termoruder.

Kort fortalt indebærer lovgivningen, at du som ejer skal:

• Få foretaget en screening, der afdækker, om bygningen kan indeholde PCB-holdigt materiale
• Anmelde byggeaffaldet til kommunen, typisk senest 14 dage før arbejdet går i gang
• Oplyse den håndværker eller entreprenør, der udfører arbejdet, om eventuelle fund
• Sikre, at PCB-holdigt affald håndteres og bortskaffes efter kommunens anvisninger

Pligten gælder, uanset om du selv udfører arbejdet eller får hjælp fra fagfolk. Kan kommunen ikke se tilstrækkelig dokumentation for, at bygningen er fri for PCB, kan den kræve en nærmere undersøgelse, før byggearbejdet må fortsætte. Manglende screening kan i værste fald medføre påbud og bødestraf.

Da PCB-screening ofte indgår som en del af en bredere gennemgang af bygningen, bliver den typisk udført sammen med en almindelig miljøscreening, hvor der samtidig tjekkes for asbest, tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer.

Sådan foregår en PCB-screening

En grundig screening for PCB i fuger følger typisk disse trin:

1. Historisk gennemgang – Byggeår, tegninger og oplysninger om tidligere ombygninger eller vinduesudskiftninger gennemgås for at afklare, om bygningen falder inden for risikoperioden.
2. Visuel inspektion – En fagperson gennemgår bygningen og udpeger de fuger og materialer, der er i risiko for at indeholde PCB.
3. Prøvetagning – Der udtages små, forsigtige prøver af de mistænkte fuger, så der ikke frigives farligt støv under processen.
4. Laboratorieanalyse – Prøverne sendes til et akkrediteret laboratorium, som fastslår, om og i hvilken koncentration PCB er til stede.
5. Screeningsrapport – Resultaterne samles i en rapport, der danner grundlag for den videre håndtering og for anmeldelsen til kommunen.

Hvad sker der, hvis der findes PCB?

Findes der PCB i fugerne, skal arbejdet planlægges, så ansatte og andre ikke kommer i kontakt med stoffet. Afhængigt af koncentrationen kan det betyde alt fra afskærmning og brug af værnemidler til, at fugerne skal fjernes og bortskaffes som farligt affald af specialiserede fagfolk. Det er også her, at en korrekt affaldsanmeldelse bliver vigtig, så byggeaffaldet klassificeres og håndteres rigtigt over for kommunen.

Skal bygningen efterfølgende rives helt eller delvist ned, kræver det desuden en gyldig nedrivningstilladelse, hvor dokumentationen fra PCB-screeningen typisk skal indgå.

Få styr på det, før du går i gang

Fordi det i praksis er svært at udelukke, at en ældre bygning er blevet renoveret i perioden 1950-1977, ender de fleste renoverings- og nedrivningsprojekter med at være omfattet af kravet om PCB-screening. Får du foretaget screeningen tidligt i forløbet, undgår du forsinkelser og ubehagelige overraskelser, når arbejdet først er i gang – og du står bedre rustet, når du skal indhente tilbud fra håndværkere eller søge byggetilladelse.

Er du i tvivl om, hvorvidt din bygning er omfattet, eller hvordan en PCB-screening bedst tilrettelægges, er det en god idé at alliere dig med rådgivere, der har erfaring med både reglerne og den praktiske prøvetagning.

Ofte stillede spørgsmål om PCB i fuger

Hvilke bygninger skal screenes for PCB i fuger? Bygninger, der er opført, ombygget eller renoveret i perioden 1950-1977, skal som udgangspunkt screenes for PCB, før der igangsættes renovering eller nedrivning.

Er det lovpligtigt at screene for PCB, hvis jeg er privat boligejer? Ja. Siden 1. januar 2013 gælder pligten til at screene for PCB for alle bygherrer, herunder private boligejere, ikke kun virksomheder og offentlige aktører.

Kan jeg se med det blotte øje, om en fuge indeholder PCB? Nej, PCB kan ikke identificeres visuelt med sikkerhed. Det kræver en fysisk prøve, som analyseres på et akkrediteret laboratorium.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får screenet for PCB? Kommunen kan kræve dokumentation, og mangler den, kan du blive pålagt at få lavet en undersøgelse, før arbejdet må fortsætte. I værste fald kan manglende screening medføre bøder.

Skal jeg altid fjerne fuger med PCB? Det afhænger af koncentrationen og af, om fugerne berøres af det planlagte arbejde. En screeningsrapport vil beskrive, hvordan det pågældende materiale bør håndteres.

Hvor lang tid tager en PCB-screening? For et almindeligt enfamilieshus tager selve screeningen typisk nogle timer, mens den samlede rapport ofte foreligger inden for få arbejdsdage.