Tungmetaller i gamle huse: Hvor findes de?
Bly, zink, cadmium og kviksølv gemmer sig ofte i ældre boliger. Se hvor tungmetallerne typisk findes, og hvornår loven kræver en miljøscreening.
Mange danske huse er bygget eller renoveret i en periode, hvor tungmetaller som bly, zink, cadmium og kviksølv var helt almindelige bestanddele i byggematerialer. Metallerne er ikke farlige, så længe de sidder fast bundet i konstruktionen – men så snart der skal slibes, brydes op eller rives ned, kan de udgøre en risiko for både arbejdsmiljø, indeklima og det ydre miljø. Her får du et overblik over, hvor i huset du typisk skal være opmærksom.
Hvorfor findes tungmetaller i gamle huse?
Tungmetaller har i årtier været tilsat byggematerialer for at forbedre holdbarhed, farve og korrosionsbeskyttelse. Det gælder blandt andet bly, cadmium, nikkel, zink, krom, kobber, arsen og kviksølv, som alle har bidraget til tekniske egenskaber som holdbarhed, korrosionsbeskyttelse og farve i byggematerialer gennem tiden.
Reguleringen er kommet gradvist. Blyhvidt – et hvidt malingspigment – blev forbudt i Danmark i 1950, mens de fleste andre blyprodukter først blev forbudt i 2001. Cadmium i byggematerialer har til gengæld været forbudt siden 1982. Det betyder, at jo ældre huset er – eller jo ældre de oprindelige overflader er – desto større er sandsynligheden for, at der gemmer sig tungmetaller bag nyere lag af maling, tapet eller spartel.
Her finder du typisk tungmetallerne:
Maling på træværk
Ældre maling på vinduer, døre og træværk kan indeholde tungmetaller som bly, cadmium, krom, kobber, zink og kviksølv. Stofferne kan være skjult under nyere malingslag.
Tag, facade og fliser
Zink kan findes i blandt andet maling, forzinket stål samt tag- og facadebeklædning. Glaserede fliser og tagsten kan desuden indeholde tungmetaller som bly, cadmium og krom.
Imprægneret træ og jord
Ældre trykimprægneret træ kan indeholde kobber, krom og arsen. Ved nedrivning eller større jordarbejder kan det også være relevant at undersøge jorden for eventuel forurening med tungmetaller.
Hvorfor er det et problem?
Så længe tungmetallerne sidder fast bundet i materialet, udgør de ikke i sig selv en akut risiko for indeklimaet. Problemet opstår, når renoverings- eller nedrivningsarbejdet går i gang, og materialerne skal fjernes – for eksempel når puds bankes ned, eller vinduesrammer og vægge slibes. Her kan der opstå støv, som indeholder tungmetaller, og som kan indåndes eller spredes til boligens øvrige rum.
Hvad siger reglerne?
I Danmark er der lovpligtige krav om at afdække risikoen for miljøfarlige stoffer, før man renoverer eller river ned. Mens en PCB-screening normalt kun er relevant for bygninger opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, gælder kravet om at undersøge for tungmetaller og asbest for alle bygninger uanset alder, når arbejdet genererer 1 ton affald eller mere.
En miljøscreening er derfor det første skridt: Den afdækker, om der er grund til at mistænke forekomst af tungmetaller, PCB, asbest og andre problematiske stoffer, og danner grundlag for eventuel udtagning af materialeprøver til laboratorieanalyse.
Viser prøverne, at der er tungmetaller til stede i mængder, der overstiger grænseværdierne, skal materialerne håndteres som farligt affald og bortskaffes korrekt. Det foregår typisk gennem en affaldsanmeldelse, som sikrer, at kommunen og modtageanlægget får den rigtige klassificering af affaldet. Skal projektet også have en nedrivningstilladelse eller almindelig byggetilladelse, vil kommunen ofte forvente, at miljøscreeningen allerede foreligger som en del af sagsbehandlingen.
Sådan planlægger du et sikkert projekt
Står du over for en renovering eller nedrivning af et ældre hus, er det en god idé at få kortlagt de miljøfarlige stoffer, inden arbejdet går i gang – ikke bare tungmetaller, men også PCB og asbest, som ofte optræder i de samme perioder og materialer. Har du en ejendom, du gerne vil holde løbende øje med, kan en vedligeholdelsesplan også hjælpe med at få overblik over, hvornår bygningsdele med risiko for tungmetaller nærmer sig udskiftning.
NemScreening hjælper både private boligejere og virksomheder med at få afklaret, hvor i bygningen tungmetallerne findes, og hvordan I kommer sikkert videre med projektet – uden ubehagelige overraskelser undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Er alle gamle huse ramt af tungmetaller?
Ikke nødvendigvis, men risikoen stiger jo ældre huset – eller de oprindelige overflader og installationer – er. Bly i maling var almindeligt frem til 2001, mens andre tungmetaller som zink og kobber stadig bruges i dag.
Kan jeg selv se, om der er tungmetaller i mit hus?
Nej, tungmetaller kan ikke ses med det blotte øje. Det kræver en visuel gennemgang som del af en miljøscreening samt eventuelt en materialeprøve analyseret på laboratorium.
Skal jeg altid have en miljøscreening, hvis huset er gammelt?
Kravet gælder, når der samlet skal renoveres eller rives mere end 10 m² ned, eller når arbejdet genererer 1 ton affald eller mere – uanset husets alder, da tungmetaller og asbest skal undersøges i alle bygninger.
Er tungmetalholdigt affald altid farligt affald?
Det afhænger af koncentrationen. Overstiger indholdet de gældende grænseværdier, skal materialet klassificeres og bortskaffes som farligt affald via en godkendt modtager.
Hvor i huset er risikoen for tungmetaller størst?
Typisk i gammel maling på vinduer, døre og paneler, i vådrum, i ældre rør og loddesamlinger, i tag- og facadebeklædning samt i glaserede fliser og imprægneret træ.
