Derfor er tungmetaller i maling farligt – det bør du vide før renovering

Mange danske boliger fra før 1980 er malet med maling, der indeholder tungmetaller som bly, cadmium eller arsen. Så længe malingen sidder fast og intakt, udgør den normalt ikke en akut fare. Men i det øjeblik der skal slibes, skrabes eller rives ned, kan tungmetallerne frigives som støv – og det er her, risikoen for alvor opstår. I denne artikel gennemgår vi, hvorfor tungmetaller i maling er farlige, hvilke huse der typisk er berørt, og hvad loven kræver, når du skal renovere eller nedrive.

Hvilke tungmetaller findes i gammel maling?

Gennem det meste af det 20. århundrede blev en række tungmetaller brugt som pigment, rustbeskyttelse eller for at gøre maling mere holdbar og algehæmmende. De mest almindelige er:

• Bly – brugt i grunder og slidstærk maling på træværk, vinduer, døre og i vådrum
• Cadmium – brugt som farvepigment, blandt andet i gule og røde nuancer
• Arsen – brugt i ældre tapet, maling og imprægneret træ
• Kviksølv – har tidligere indgået i vægmaling
• Krom, nikkel, kobber og zink – anvendes til dels stadig i byggematerialer i dag

Reglerne er strammet gradvist. Blyhvidt blev forbudt i Danmark allerede i 1950, mens de fleste øvrige blyprodukter først blev forbudt i 2001. Cadmium i byggematerialer har været forbudt siden 1982, og arsen i byggematerialer siden 1994. Det betyder, at bly i praksis er det tungmetal, man oftest støder på i huse opført eller malet før 2001 – og især i huse fra før 1950-60'erne.

Hvorfor er tungmetaller i maling farligt?

Tungmetaller er grundstoffer, der ikke nedbrydes i naturen, og de kan ophobes både i kroppen og i fødekæden. Bly kan optages gennem huden og via indånding, og ved længerevarende eller kraftig udsættelse kan det påvirke nervesystemet med symptomer som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesproblemer. Børn og gravide er særligt følsomme over for påvirkning fra bly.

Cadmium er klassificeret som kræftfremkaldende og kan give kroniske skader på nyrer og knogler ved længerevarende udsættelse. Fælles for tungmetallerne er, at de ikke forsvinder af sig selv – de kan spredes til både arbejdsmiljø, indeklima og det omkringliggende miljø, hvis materialerne håndteres forkert.

Farligt først, når malingen forstyrres

Det vigtige at forstå er, at hærdet, intakt maling normalt ikke udgør en indeklimarisiko, så længe tungmetallerne er fast bundet i overfladen – selv hvis den ligger gemt bag flere lag nyere maling eller tapet. Problemet opstår først, når overfladen bearbejdes: ved slibning af vinduesrammer, nedbrydning af puds eller nedrivning af vægge dannes der støv, som kan indåndes eller sprede sig til opholdsrum og det omkringliggende miljø.

Hvilke bygninger er i risikogruppen?

Risikoen for tungmetalholdig maling er størst i:

• Huse og lejligheder opført eller sidst malet før 1980
• Vinduer, døre og andet træværk med gammel, slidstærk maling eller grunder
• Vådrum og lokaler med langtidsholdbare vægoverflader, hvor bly ofte blev anvendt
• Ældre skoler, institutioner og offentlige bygninger med flere lag historisk maling

Jo ældre bygningen er, jo større er sandsynligheden for, at der findes flere generationer af maling oven på hinanden – og dermed tungmetaller skjult under nyere lag.

Hvad siger reglerne om screening?

Ved renovering eller nedrivning af bygninger, hvor der kan forekomme tungmetalholdige materialer, skal der efter affaldsreglerne tages arbejdsmiljømæssige forholdsregler, og byggeaffaldet skal alt efter forureningsgrad kildesorteres og bortskaffes til godkendt modtager. I praksis betyder det, at du som bygherre – privat eller erhverv – har pligt til at få afdækket, om der er problematiske stoffer i bygningen, inden arbejdet går i gang.

Det sker typisk gennem en miljøscreening, hvor bygningens alder, tidligere brug og synlige materialer vurderes, eventuelt suppleret med udtagne prøver, der analyseres på laboratorium. Er du i tvivl om, hvorvidt netop din bygning kræver screening for tungmetaller, PCB eller asbest, er det altid en god idé at få det afklaret af en fagperson, inden du sætter gang i renoveringen – reglerne kan variere afhængigt af bygningens alder, omfanget af arbejdet og kommunens krav.

Sådan håndteres tungmetalholdigt affald korrekt

Bekræftes det, at malingen eller andre materialer indeholder tungmetaller, skal arbejdet planlægges med særlige sikkerhedsforanstaltninger: afdækning af arbejdsområdet, brug af personlige værnemidler, vådslibning eller udsugning med HEPA-filter frem for tørslibning, samt grundig rengøring bagefter. Selve affaldet skal som udgangspunkt håndteres som farligt affald og afleveres til et godkendt modtageanlæg.

Hvis dit projekt kræver nedrivningstilladelse eller almindelig byggetilladelse, vil kommunen i mange tilfælde forvente dokumentation for, at bygningen er screenet for miljøfarlige stoffer. Samtidig skal affaldet ofte anmeldes korrekt, hvilket kan håndteres via en affaldsanmeldelse, så du er sikker på, at det bortskaffes lovligt.

Få styr på det, før arbejdet går i gang

Tungmetaller i maling er ikke noget, du kan se med det blotte øje – og risikoen viser sig først, når arbejdet er godt i gang, hvis den ikke er afdækket på forhånd. Ved at få lavet en miljøscreening, inden renoveringen eller nedrivningen starter, undgår du ubehagelige overraskelser, uforudsete stop i byggeriet og risikoen for at udsætte dig selv, håndværkerne eller miljøet for skadelige stoffer.

NemScreening hjælper både private boligejere og virksomheder med at få kortlagt tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer, så renoveringen eller nedrivningen kan gennemføres sikkert og i overensstemmelse med reglerne.

Ofte stillede spørgsmål