Hvad er PCB? Alt du skal vide om miljøgiften i danske bygninger

Hvis du ejer, renoverer eller river en ældre bygning ned, har du sikkert stødt på begrebet PCB. Men hvad er stoffet egentlig, hvorfor er det så omtalt, og hvad betyder det for dig som boligejer eller bygherre? Her får du en grundig og opdateret gennemgang.

Hvad er PCB?

PCB står for polychlorerede biphenyler – en gruppe industrielt fremstillede klorforbindelser, der blev udviklet allerede i 1920'erne. Stoffet blev populært i byggeriet og industrien, fordi det er holdbart, fleksibelt og har gode isoleringsegenskaber. Det blev derfor tilsat en lang række produkter, især elastiske fugematerialer, men også maling, lim, gulvbelægninger og elektriske komponenter som kondensatorer og transformatorer.

Problemet er, at PCB samtidig er ekstremt svært nedbrydeligt og giftigt for både mennesker og miljø. Stoffet er optaget på den internationale Stockholmkonvention over de allerfarligste miljøgifte i verden, og Danmark har tilsluttet sig konventionen. PCB ophobes i fødekæden og optages i kroppen primært gennem indtagelse af fødevarer, men også ved indånding af støv og dampe samt via hudkontakt.

Hvornår blev PCB brugt – og hvornår blev det forbudt?

I byggesektoren blev PCB primært anvendt i perioden 1950-1977, hvor det især indgik i:

• Elastiske fuger omkring vinduer, døre og facadeelementer – det klart mest udbredte fund
• Fugemasse og kantforsegling i termoruder (særligt fremstillet i perioden 1950-1977)
• Visse typer maling og lim
• Gulvbelægninger som vinyl
• Kondensatorer og transformatorer i elektriske installationer

Det blev forbudt at anvende PCB i byggematerialer i Danmark fra 1977. I lukkede systemer som kondensatorer og transformatorer var stoffet dog fortsat tilladt frem til 1986. Selvom forbuddet efterhånden har flere årtier på bagen, betyder det, at rigtig mange bygninger fra perioden stadig kan indeholde PCB den dag i dag.

Hvorfor er PCB farligt?

PCB kan have sundhedsskadelige effekter ved langvarig udsættelse. Stoffet kan frigives fra ældre byggematerialer til indeluften og aflejres i støv og på overflader. Derfor kan PCB-forurening være vanskelig at fjerne helt, selv efter udskiftning af belastede materialer.

Sundhedsstyrelsen har fastsat vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften. Ved forhøjede niveauer anbefales det at iværksætte tiltag for at reducere PCB-forureningen.

Hvad siger loven om PCB i bygninger?

Kravene til PCB i byggeriet fremgår i dag primært af affaldsbekendtgørelsen. Reglerne betyder kort fortalt, at:

• Bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, skal screenes for PCB-holdigt materiale, inden der udføres renovering eller nedrivning.
• Kravet gælder også ved udskiftning af termoruder fremstillet i samme periode – uanset bygningens øvrige alder.
• Screeningspligten udløses, når arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.
• Det er bygherren – herunder også private boligejere – der har pligt til at screene, anmelde byggeaffaldet til kommunen og sikre korrekt håndtering. Det gælder, uanset om du selv udfører arbejdet, eller om du hyrer en håndværker eller entreprenør.
• Kan kommunen ikke se tilstrækkelig dokumentation for, at bygningen er fri for PCB, kan den kræve en nærmere undersøgelse.

I praksis er det ofte svært at udelukke, at en ældre bygning har været renoveret i netop 1950-1977-perioden, hvilket betyder, at langt de fleste renoverings- og nedrivningsprojekter i ældre ejendomme reelt er omfattet af kravet.

Er du i tvivl om, hvorvidt netop dit projekt er omfattet, anbefaler vi altid at få en professionel vurdering, da konsekvenserne ved fejlhåndtering af PCB-holdigt affald kan være alvorlige – både sundhedsmæssigt og juridisk.

Sådan finder du ud af, om din bygning indeholder PCB

Byggeår og eventuelle renoveringer er første skridt. Du kan ofte finde oplysninger om dette i dokumenterne fra dengang, du købte boligen, eller ved at undersøge bygningens historik hos kommunen. Men fuld vished får du kun ved en fysisk undersøgelse.

En miljøscreening indebærer typisk:

1. Historisk gennemgang og visuel inspektion – en rådgiver gennemgår bygningens dokumenter og udpeger materialer, der kan indeholde PCB, fx fuger, maling og termoruder.
2. Prøvetagning – der udtages fysiske prøver af de mistænkte materialer under kontrollerede forhold.
3. Laboratorieanalyse – prøverne analyseres på et akkrediteret laboratorium for at fastslå, om og i hvilken koncentration der er PCB til stede.
4. Screeningsrapport – resultaterne samles i en rapport, som bruges som dokumentation over for kommunen, og som danner grundlag for en eventuel saneringsplan.

Hvad gør du, hvis der er fundet PCB?

Er der konstateret PCB, skal materialet håndteres som farligt affald og fjernes af folk med den rette viden og de rette værnemidler, så der ikke frigives PCB-holdigt støv til omgivelserne. Det er også her, det bliver relevant at koordinere med affaldsanmeldelse til kommunen, og hvis hele bygningen skal fjernes, skal der desuden søges nedrivningstilladelse, inden arbejdet går i gang.

Skal du i stedet bygge om eller til, kan det være en god idé at kombinere PCB-screeningen med generel rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger, så du sikrer dig, at alle miljø- og myndighedskrav bliver håndteret korrekt fra start.

Opsummering

PCB er en svært nedbrydelig og sundhedsskadelig miljøgift, der blev brugt bredt i byggeriet fra 1950 til 1977. Selvom det har været forbudt i årtier, findes det stadig i mange danske bygninger – særligt i fuger, termoruder og gammel maling. Er din bygning fra perioden, og skal du renovere eller rive ned, er du som bygherre forpligtet til at få den screenet, inden arbejdet går i gang.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit byggeprojekt er omfattet, hjælper NemScreening gerne med en professionel og lovpligtig PCB- og miljøscreening, så du undgår bøder, forsinkelser og unødig sundhedsrisiko.

Ofte stillede spørgsmål om PCB