Miljøscreening før køb af hus: Bør du få boligen undersøgt?

Står du foran at skulle købe et hus – særligt et der er bygget mellem 1950 og 1990 – er der en risiko, som hverken tilstandsrapporten eller ejerskifteforsikringen fanger: Forekomsten af miljøskadelige stoffer som PCB, asbest og bly. Mange boligkøbere opdager først problemet, når de senere skal renovere, og det pludselig koster mange tusinde kroner ekstra i sanering og bortskaffelse. En miljøscreening før købet kan give dig svar, inden du skriver under.

Hvad er en miljøscreening?

En miljøscreening er en systematisk gennemgang af en bygnings materialer med det formål at afdække, om der findes sundhedsskadelige eller forurenende stoffer i konstruktionen – typisk PCB, asbest, bly, klorparaffiner og andre tungmetaller. Screeningen kan suppleres med målrettede materialeprøver, der sendes til analyse på et laboratorium, så du får et konkret og dokumenteret svar frem for en gætteri.

Hvorfor tilstandsrapporten ikke er nok

Mange boligkøbere går ud fra, at tilstandsrapporten fra huseftersynet giver et fuldt billede af boligens stand – men sådan forholder det sig ikke. Den almindelige huseftersynsrapport dækker ikke forekomster af PCB og andre miljøfarlige stoffer, og heller ikke en almindelig eller udvidet ejerskifteforsikring dækker, hvis du efterfølgende opdager forurening i et hus, du netop har købt.

Siden 2022 er der ganske vist kommet et "opmærksomhedspunkt" om asbest med i tilstandsrapporterne, men det erstatter ikke egentlige prøver og målinger – det er blot en generel advarsel om, at der kan være asbest i boliger fra den pågældende periode. Selvom sælgeroplysningsskemaet også er blevet udvidet med spørgsmål om asbest, er sælgers manglende viden ikke det samme som, at stofferne ikke findes i boligen.

Hvilke huse har størst risiko?

Risikoen for miljøskadelige stoffer hænger tæt sammen med, hvornår huset er opført eller sidst renoveret:

• PCB blev typisk brugt i fuger, maling og termoruder i bygninger opført eller renoveret mellem 1950 og 1977. PCB i åben anvendelse, som fugemasse og maling, blev forbudt i 1977, mens lukket anvendelse først blev forbudt i 1986.
• Asbest blev especially brugt i tagplader (fx eternit), rørisolering og gulvbelægninger frem til omkring 1990. Det anslås, at over 100.000 danskere bor i huse med asbesttag, og det gælder især huse fra 60'erne og 70'erne.
• Bly findes ofte i ældre malinger og i vandrør i huse opført før 1980'erne.

Ejer eller overvejer du et hus fra denne periode, er sandsynligheden for at støde på et eller flere af stofferne markant højere end i nyere byggeri.

Er miljøscreening lovpligtig ved boligkøb?

Selve boligkøbet udløser ikke i sig selv et lovkrav om miljøscreening – men det gør planer om renovering eller nedrivning. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der foretages en miljøscreening for PCB, hvis en kommende ombygning eller nedrivning omfatter bygningsdele fra perioden 1950-1977, og der skal desuden altid screenes for asbest, tungmetaller og andre farlige stoffer i forbindelse med renoverings- og nedrivningsarbejde, uanset husets alder. Det er bygherren – altså dig som boligejer – der har det juridiske ansvar for, at kortlægningen sker korrekt og rettidigt.

Med andre ord: Planlægger du at renovere, bygge om eller rive noget ned kort efter overtagelsen, bliver miljøscreeningen under alle omstændigheder et lovkrav før arbejdet kan gå i gang. Så giver det god mening at få den lavet allerede før du køber, så resultatet indgår i din beslutning og eventuelt i forhandlingen af prisen.

Hvad kan en miljøscreening afdække før et køb?

En miljøscreening før overtagelse kan give dig svar på blandt andet:

• Om der er PCB-holdige fuger omkring vinduer og døre
• Om taget, loftisoleringen eller andre bygningsdele indeholder asbest
• Om der er blyholdig maling eller blyrør i installationerne
• Om der er tegn på forurenet jord omkring boligen, fx fra en gammel olietank

Er der mistanke om jordforurening, for eksempel fordi grunden tidligere har haft en olietank eller erhvervsmæssig anvendelse, kan det desuden være relevant at få taget separate jordprøver, så du ved, om der også er forhold i undergrunden, du skal tage højde for.

Sådan foregår en miljøscreening

En screening indledes typisk med en gennemgang af tilgængelige oplysninger om bygningen – opførelsesår, tidligere renoveringer og materialevalg – suppleret med en fysisk besigtigelse. Hvor der er mistanke om problematiske materialer, udtages der stikprøver, som analyseres på et akkrediteret laboratorium. Du får bagefter en skriftlig rapport, der dokumenterer, hvilke stoffer der er fundet, hvor, og i hvilket omfang.

Hvad koster det, og hvornår giver det mening?

Prisen for en miljøscreening afhænger af boligens størrelse, alder og hvor mange prøver, der skal udtages. Sammenlignet med den udgift, en efterfølgende sanering for PCB eller asbest kan løbe op i, er det typisk en beskeden investering. Det giver særligt mening at bestille en screening før købet, hvis:

• Huset er opført eller renoveret mellem 1950 og 1990
• Du planlægger renovering, tilbygning eller nedrivning kort efter overtagelsen
• Tilstandsrapporten eller sælgeroplysningsskemaet efterlader dig i tvivl
• Du ønsker et solidt forhandlingsgrundlag i forhold til prisen

Kom godt videre

Hos NemScreening hjælper vi dig med at få klarhed, inden du forpligter dig. Vores miljøscreening afdækker forekomsten af PCB, asbest, bly og andre skadelige stoffer i boligen, så du ved præcis, hvad du går ind til. Planlægger du efterfølgende om- eller nedbygning, kan vi også rådgive om byggetilladelse, håndtere den lovpligtige affaldsanmeldelse og hjælpe med en nedrivningstilladelse, hvis dele af bygningen skal fjernes. Er du i tvivl om jordforholdene på grunden, tilbyder vi også jordprøver, og når du er flyttet ind, kan en vedligeholdelsesplan hjælpe dig med at holde styr på boligens fremtidige vedligehold.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvad en miljøscreening af netop dit kommende hus vil indebære.