Skal du screene, når du renoverer et sommerhus?

Kort svar: Ja, sandsynligvis

Skal du renovere dit sommerhus, er svaret i de fleste tilfælde ja – du skal have foretaget en miljøscreening, før arbejdet går i gang. Det gælder, uanset om sommerhuset er fra 1965 eller 1985, og uanset om du selv er bygherre eller hyrer en håndværker.

Reglen skyldes, at mange byggematerialer frem til omkring 1990 indeholdt sundhedsskadelige stoffer som PCB, asbest og tungmetaller. Når du river ned, borer, slår fuger op eller fjerner tagplader, kan disse stoffer frigives – og loven kræver derfor, at de bliver kortlagt, inden arbejdet starter.

Hvorfor er miljøscreening lovpligtig?

Formålet med en miljøscreening er at afdække, om bygningen indeholder farlige stoffer, så affaldet kan klassificeres og bortskaffes korrekt – og så håndværkere og familie ikke udsættes for unødig risiko. Det er bygherren, altså dig som ejer, der har det juridiske ansvar for, at kortlægningen bliver gjort.

PCB – byggeår 1950-1977

Er sommerhuset opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, er der særlig grund til bekymring. I den periode blev PCB ofte brugt i fuger, vindueskit, maling og gulvbelægning. Skal du udskifte vinduer, fuger eller gulve i et sommerhus fra denne periode, skal der som udgangspunkt foretages en PCB-screening.

Asbest – frem til ca. 1990

Asbest blev brugt bredt i danske sommerhuse helt op til slutningen af 1980'erne – især i eternittage, facadeplader, rørisolering og visse limtyper. Har dit sommerhus originalt eternittag eller ældre facadebeklædning, bør det altid undersøges for asbest, før du går i gang med at fjerne det.

Tungmetaller og andre stoffer

Uanset husets alder skal der som hovedregel også screenes for tungmetaller (fx blyholdig maling), da denne risiko ikke er tidsbegrænset på samme måde som PCB. Derfor kan selv nyere sommerhuse være omfattet af kravet.

Hvornår skal man lave en miljøscreening?

Der skal foretages en miljøscreening i forbindelse med bestemte renoverings-, nedrivnings- og vedligeholdelsesarbejder, inden arbejdet går i gang. Kravet gælder blandt andet, når byggearbejdet frembringer mere end 1 ton affald. Derudover gælder der særlige regler ved udskiftning af termoruder, som kan være fremstillet i perioden fra 1950 til og med 1977.

Det er derfor ikke kun størrelsen på selve renoveringen, der afgør, om der skal foretages en miljøscreening. Det afhænger blandt andet af typen af byggearbejde, den forventede mængde byggeaffald og i visse tilfælde materialernes alder og oprindelse. En mindre renovering kan derfor også være omfattet af særlige krav, eksempelvis hvis arbejdet indebærer udskiftning af ældre termoruder.

Det er bygherren – også private boligejere – der har ansvaret for, at den nødvendige miljøscreening bliver gennemført. Selvom arbejdet udføres af en håndværker eller entreprenør, er det derfor bygherrens ansvar at sikre, at reglerne bliver overholdt, inden arbejdet går i gang.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit renoverings- eller nedrivningsprojekt kræver en miljøscreening, kan det være en god idé at få projektet vurderet af en fagperson, inden arbejdet påbegyndes.

Affaldsanmeldelse til kommunen

Ud over miljøscreeningen skal bygge- og anlægsaffaldet anmeldes til kommunen, når projektet er omfattet af reglerne for byggearbejde. Det gælder blandt andet ved renoverings-, nedrivnings- og vedligeholdelsesarbejde, hvor der frembringes mere end 1 ton affald, samt ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden fra 1950 til og med 1977.

Affaldsanmeldelsen skal indsendes til kommunen, inden arbejdet påbegyndes, og arbejdet må som udgangspunkt først gå i gang, når kommunen har accepteret anmeldelsen, eller tidligst to uger efter, at anmeldelsen er indsendt. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde oplysninger om byggearbejdet, den forventede affaldsmængde samt resultatet af miljøscreeningen og en eventuel miljøkortlægning. Det er bygherren, der har ansvaret for at indsende affaldsanmeldelsen. Det gælder også private boligejere.

Skal du i forbindelse med renoveringen også nedrive dele af sommerhuset – for eksempel en tilbygning eller et udhus – kan der desuden være krav om en nedrivningstilladelse, og hvis renoveringen ændrer husets omfang eller anvendelse, skal du muligvis også søge byggetilladelse.

Hvad sker der, hvis du springer screeningen over?

Bliver farligt affald opdaget efter arbejdet er gået i gang – eller slet ikke opdaget, og bortskaffet forkert – kan det medføre stop af arbejdet, krav om ekstra sanering, bøder og et ansvar, der lander hos dig som bygherre. Det er langt billigere og mere trygt at få lavet screeningen først.

Sådan foregår en miljøscreening af sommerhuset

En screening består typisk af:

1. Gennemgang af byggeår og historik – for at vurdere risikoen for PCB, asbest og andre stoffer.
2. Visuel inspektion af de bygningsdele, der berøres af renoveringen.
3. Prøvetagning af mistænkte materialer, som fuger, maling, tagplader eller gulvbelægning.
4. Laboratorieanalyse og en samlet rapport, der viser, hvilke stoffer der er fundet, og hvordan affaldet skal håndteres.

Rapporten bruges både til anmeldelsen til kommunen og som grundlag for, at håndværkerne kan arbejde sikkert.

Planlægger du mere end en enkelt renovering?

Skal sommerhuset løbende renoveres over flere år, kan det være en god idé at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan, så du får overblik over, hvilke bygningsdele der på sigt skal udskiftes – og hvornår der igen skal tages højde for miljøscreening.

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dit sommerhus, giver rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger dig et hurtigt overblik, før du sætter en dato på projektet.

Ofte stillede spørgsmål