PCB i fuger ved renovering: Det skal du vide som bygherre

Skal du renovere eller nedrive en ældre bygning, er PCB i fuger et af de emner, du som bygherre er lovmæssigt forpligtet til at forholde dig til. Stoffet blev brugt i store mængder i dansk byggeri i årtierne op til forbuddet, og det sidder ofte skjult i netop de fuger, der udskiftes, når vinduer, døre eller facadeelementer renoveres.

I denne artikel gennemgår vi, hvad PCB er, hvilke bygninger der er omfattet af reglerne, og hvordan du som bygherre kommer godt og lovligt gennem processen.

Hvad er PCB, og hvorfor er det et problem?

PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe af industrielt fremstillede kemikalier, der i årtier blev tilsat byggematerialer for deres gode tekniske egenskaber. Stoffet er dog svært nedbrydeligt i naturen, ophobes i fødekæden og mistænkes for at kunne give hormonforstyrrelser og andre helbredsskader ved længerevarende eksponering.

I byggematerialer sad PCB typisk som blødgører i elastiske fuger, men det findes også i maling, termoruder, gulvbelægninger og kondensatorer i ældre lysstofarmaturer. Fælles for materialerne er, at man ikke kan se eller lugte sig til, om PCB er til stede — det kræver en egentlig analyse.

Hvilke bygninger er berørt?

Det afgørende for, om reglerne gælder, er ikke bygningens alder alene, men hvornår den er opført, renoveret eller vedligeholdt. Reglerne gælder for bygninger og anlæg, der er opført, renoveret eller vedligeholdt — eksempelvis malet eller med udskiftede elastiske fuger — i perioden fra 1950 og frem til forbuddet i 1977.

I praksis betyder det, at rigtig mange danske ejendomme er omfattet, fordi det ofte er svært at udelukke, at en bygning på et tidspunkt er blevet renoveret i den periode.

Hvor sidder PCB typisk i fuger?

Erfaringsmæssigt findes PCB oftest i:

• Elastiske fuger omkring vinduer og døre
• Fuger mellem betonelementer i facader, hvor koncentrationen ofte er højere
• Fugemasse ved altanelementer
• Kit omkring termoruder produceret i perioden

Særligt betonelementbyggerier, skoler og institutioner fra perioden er kendt for at have udbredt brug af PCB-holdig fugemasse.

Lovkrav: Screening, kortlægning og anmeldelse

Reglerne om PCB findes i affaldsbekendtgørelsen, og de stiller tre konkrete krav til bygherren, før arbejdet må gå i gang.

1. Screening

Inden en renovering eller nedrivning af en bygning eller bygningsdel på over 10 m² skal der laves en screening for PCB ved hjælp af et fastlagt skema. Kravet gælder også, hvis arbejdet forventes at frembringe mere end 1 tons affald — uanset det berørte areal. Det er den slags forberedende arbejde, som indgår i en grundig miljøscreening.

2. Kortlægning

Viser screeningen, at der kan være PCB til stede, skal bygherren gå videre med en egentlig kortlægning. Her udtages fysiske prøver af de mistænkte materialer, som sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium.

3. Anmeldelse til kommunen

Skriftlig anmeldelse til kommunen skal ske senest 14 dage før byggearbejdet igangsættes. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde bygherrens oplysninger, ejendommens adresse, byggeår, det udfyldte screeningsskema samt oplysninger om forventede affaldsmængder. Er der lavet en kortlægning, skal analyseresultaterne af materialeprøverne også fremgå. Det er en naturlig del af en samlet affaldsanmeldelse i forbindelse med byggeriet.

Grænseværdier for PCB i byggeaffald

Der opereres med to relevante værdier i praksis:

• 50 mg/kg PCB-total: Overskrides denne værdi, klassificeres materialet som farligt affald, der skal fjernes af fagfolk og bortskaffes via et miljøgodkendt anlæg.
• 0,1 mg/kg PCB-total: Denne lavere værdi bruges ved kontrolmålinger, efter at en PCB-forurenet overflade er saneret, for at sikre at afrensningen er tilstrækkelig.

Ligger et materiale under 50 mg/kg, er det stadig at betragte som forurenet og skal håndteres særskilt, men kravene til bortskaffelse er mindre strenge end for farligt affald.

Sådan foregår en PCB-screening i praksis

En typisk proces starter med en historisk gennemgang af bygningens byggeår og eventuelle renoveringer, efterfulgt af en visuel inspektion, hvor fuger, maling, termoruder og gulvbelægninger vurderes for risiko. Herefter udtages fysiske prøver af de materialer, der vurderes at kunne indeholde PCB, og prøverne analyseres på laboratorium.

Netop fordi det kan være vanskeligt at dokumentere en bygnings fulde renoveringshistorik, anbefales det at lade en fagperson stå for både screening og eventuel kortlægning — det sikrer, at anmeldelsen til kommunen er korrekt, og at I ikke risikerer forsinkelser eller sanktioner senere i processen.

Hvad sker der, hvis man springer screeningen over?

Manglende screening er ikke kun et juridisk problem. Håndteres PCB-holdige fuger forkert under en renovering, risikerer håndværkere og beboere at blive udsat for skadelig eksponering, ligesom forurenet affald kan spredes til det omkringliggende miljø, hvis det ikke sorteres og bortskaffes korrekt. Kommunen kan desuden stille krav om standsning af arbejdet, hvis der mangler dokumentation.

Hvis du samtidig skal søge om en nedrivningstilladelse eller byggetilladelse, vil kommunen typisk efterspørge dokumentation for PCB-forholdene som en del af sagsbehandlingen.

Få hjælp til PCB-screening af fuger

Reglerne om PCB rammer bredt, fordi det ofte er umuligt at udelukke, at en ældre bygning har været renoveret i den kritiske periode. Er du i tvivl om, hvorvidt dit byggeprojekt er omfattet, er det bedste råd at få lavet en professionel vurdering, inden arbejdet går i gang.

NemScreening hjælper både private boligejere og virksomheder med screening og kortlægning af PCB, så I får styr på både dokumentation, anmeldelse og korrekt håndtering af affaldet fra start.

Ofte stillede spørgsmål